Spil Minigolf | Gladsaxe Minigolf Klub

UDSTYR

Uanset om du ønsker at spille minigolf som sportsgren med deltagelse i turneringer eller for hobbyens skyld, så kræver det at spille minigolf kræver selvfølgelig noget udstyr.

Først og fremmest skal du have en minigolfkølle eller en minigolfputter, som det også hedder. Den er som regel lavet af stål og har et godt gummihåndtag, som giver dig et godt greb. På putterens hoved sidder et tykt stykke formgummi, som hjælper til at give et mere præcist og kontrolleret slag. Minigolfputteren fåes i forskellige længder, så de passer til både børn og voksne.

Når minigolfputteren er på plads, så skal du også have nogle bolde. Hvilke bolde du har brug for, kommer helt an på hvilke baner og anlæg du spiller på. Som begynder kan du nøjes med ganske få bolde, mens de øvede turneringsspillere har mange forskellige bolde, som bruges alt efter vejrets temperatur, luftfugtighed, banens type og udformning.

Når du spiller hos Gladsaxe Minigolf Klub, så kan minigolfputter og bolde lånes i klubben til at starte med, ind til du finder ud af, hvad dit behov er.

I Dansk Minigolf Unions folder til højre kan du læse meget mere om Minigolf som sport, og hvordan du kommer i gang.

SPILLEREGLER

Minigolf holder overordnet set de samme regler, nemlig disse:

SPILLEREGLER

Banerne spilles fra bane 1 og frem.
På hver bane skal vælges 1 minigolfkølle og 1 bold.
Man har højst 6 slag fra start til bolden skal være i hul. Hvert slag tæller for 1 point.
Hvis ikke det klares på 6 slag, så noteres der 7 point på banen, og man fortsætter til næste bane.
Bolden lægges et valgfrit sted i startfeltet og skal slås i hul på så få slag så muligt.
Første slag skal altid spilles fra startfeltet, og hvis ikke bolden passerer den røde linie (grænselinien) i 1. slag, så skal det efterfølgende slag også slås fra startfeltet ind til man har passeret grænselinien.
Bemærk dog at ikke alle baner har grænselinier! Hvis det er tilfældet, så skal man slå fra startfeltet ind til bolden kommer i hul.
Når man har passeret den røde grænselinie, så skal de næste slag tages derfra, hvor bolden ligger. Hvis bolden slutter ved banden eller en fordring, så må man rykke bolden ud til den sorte linie (udlægslinien) tættest på dér, hvor den ligger.
Er man så uheldig at bolden løber tilbage over grænselinien, så må bolden flyttes frem til det punkt, hvor den passerede grænselinien på vej tilbage, og herfra videre frem til den udlægslinie der er tættest på.
Hvis bolden ender uden for banen, er der to muligheder:
- Hvis den ikke har passeret grænselinien, så skal det næste slag ske fra startfeltet.
- Hvis den har passeret grænselinien, så lægges den på udlægslinien, dér hvor bolden sprang ud.
Når alle baner er spillet færdig, så tælles det samlede antal point sammen og spilleren med laveste antal point har vundet.

Der er specifikke regelsæt ved turneringer og stævner, og dem kan du finde hos Dansk Minigolf Union på på www.minigolf.dk.

ANLÆGSTYPER

Inden for minigolf spilles findes der 4 typer anlæg, som er forskellige på hver sin måde. Dog spilles der kun turnering på 3 af typerne.

Eternit:

Den mest udbredte anlægstype er Eternit, hvilket også er den type anlæg, som du finder de fleste steder i Danmark og som vi også har hos Gladsaxe Minigolf Klub.

Disse baner er mindre pladskrævende end de øvrige, da et komplet turneringsanlæg på 18 baner kan ligge på kun 600-800 m2. Typisk findes der udvalg på 24 baner, som man kan vælge ud fra, når man sammensætter sit anlæg.

Eternitbaner kan ses mange steder i Danmark og er det foretrukne turneringsanlæg i Danmark. Desuden finder man dem også på mange campingpladser og feriesteder. De er meget populære og selv om de ikke er så lange, overraskes mange alligevel over hvor svære de er.

Banerne kræver en vis mængde vedligehold i foråret, men i en klub kan medlemmerne hurtigt i fællesskab få gjort banerne spilleklare, når foråret melder sig.

Banerne må ikke betrædes, lige som man heller ikke må træde på forhindringerne - det er i øvrigt heller ikke nødvendigt for at kunne spille på dem.

Filt

Sverige og Finland er derimod mere kendt for filtbaner. Banens overflade er som navnet antyder lavet af filt, og banernes konstruktion er lavet i træ. Det er en anlægstype med mange udfordringer, idet banerne er længere. Det er samtidig en type bane, som bliver mere og mere udbredt i Europa, fordi der er også stor fornøjelse ved at spille på banerne.

Banerne kræver mere anlægsplads - typisk fra 1000-1500 m2. Det kan variere en del, idet et anlægs mindstemål (dvs. den samlet banelængde) skal være 180 m, mens de længste anlæg kan komme et stykke over 200 m i samlet banelængde.

Man har således også stor mulighed for selv at sammensætte anlægget efter de pladsmuligheder man har til rådighed. Der findes op mod 40 forskellige banetyper, som man kan vælge mellem, når man sammensætter sin 18 huls bane. Dog bruges ikke alle til turneringsformål, men det kan man få mere at vide om hos forhandleren. Der ud over kan man til- eller fravælge kredsen på mange baner, hvilket er med til at afgøre anlæggets samlede banelængde.

Da filt er en anlægstype, som der næsten årligt spilles internationale mesterskaber på, bliver den mere og mere udbredt i andre lande og således også i Danmark.

På filtbanerne er det tilladt at træde ind på selve banen. Det er i mange tilfælde ligefrem nødvendigt for at kunne stå rigtigt i forhold til boldens position. Typisk går man ikke på banerne, da det anses som en uskik og en unødvendighed, da man slæber snavs og småsten ind på banerne, og derved komme til at genere andre spilleres spil.

Beton

Den tredje anlægstype er betonbaner. Banerne blev i 1950’erne udviklet af schweizeren Paul Bogni.

De er derfor i høj grad meget udbredte i Schweiz, Sydtyskland og Østrig, men bygges naturligvis også i mange andre lande, heriblandt Danmark.

Der findes kun de samme 18 forhindringstyper, og banerne har den samme rækkefølge overalt. Banerne er bygget med et betonfundament og har runde metalbander. Det er en dyr anlægstype at anlægge samtidig med at de er pladskrævende, da banerne er længere end de øvrige typer baner. Hver bane måler 10-12 meter og den længste endda 20-25 m.

Selv om betonbaner er dyre i anlægsudgifter, så viser de sig ofte at være meget attraktive at spille på, og er mange steder en stor succes med mange medlemmer og mange gæster.

Det er også tilladt at træde ind på betonbaner. Det er i det hele taget ofte nødvendigt for at kunne stå rigtigt i forhold til boldens position, men typisk går man heller ikke på disse baner, da det også her anses som en uskik og en unødvendighed og man nemt slæber snavs med ind på banerne.

Minigolf Open Standard (MOS)

Den fjerde anlægstype er MOS baner, som har en overflade af kunstigt græs, og er mest set i USA og England. Disse baner er generelt også kendt som Adventure Golf og Crazy Golf.

I 2007 godkendte World Minigolf Sport Federation (WMF) for første gang officielt godkendt turneringer på MOS baner med formålet at styrke WMF og minigolfens generelle position.

Udformningen og størrelsen på banerne er meget anderledes end eternit-, filt- og betonbaner, og der er derfor også anderledes regler på disse baner, og bliver udleveret på anlægget, før der skal spilles på banen.

Nye typer baner med forskellige slags overfladematerialer, rammer, forhindringer og forskellige størrelser på banerne er alle omfattet af kategorien MOS. Selv når disse baner ligner små udgaver af golfhuller, er minigolf, inklusive MOS, en separat verdensomspændende sport anerkendt af Sport Accord og af International Golf Federation.

Da der findes en række eksisterende veludviklede baner i hele verden, er der potentiale for at godkendte MOS-baner vil hjælpe minigolfsport med at vokse i popularitet og yderligere etablere sig som en sport i et stigende antal lande over hele verden.